top of page


Hvilken rådgivning yder OCH Risiko?

OCH Risiko udfører en detaljeret gennemgang af virksomheden, herunder bygninger, processer, vedligeholdelse samt beskyttelse. Dette er grundlaget for risikorapporten, som vurderer og beskriver forholdene og identificerer forslag til forbedringer.


Hvad kan en risikorapport bruges til ?
En risikorapport skal på en overskuelig måde beskrive virksomhedens evne til at forebygge og beskytte sig mod produktions- og bygningsrelaterede skader og tab.
Med udgangspunkt i en konstruktiv dialog opbygges en forståelse for de værdiskabende processer og vi tilstræber at beskrive risikoen så ærligt som muligt.
Vores målsætning
Målet er at rapporten dokumenterer risikoen på en måde som giver relevante samarbejdspartnere mulighed for at fastsætte gunstige forsikringsbetingelser.



Hovedelementer i en risikovurdering
Vurderingen af proces, brand og organisation er blandt de vigtigste områder i risikostyringen af virksomheden som alle involverede parter bør forholde sig til.
Viden om disse parametre er afgørende for hvordan risikoen vurderes udefra og er dermed en stor del rapporteringen efter besigtigelsen.
Procesrisici, forstået som de enkelte maskiner og udstyrs iboende risiko, vurderes i forhold til deres potentiale for at kunne medføre brand eller anden skade på personer, bygninger, varer og andet udstyr. Der fokuseres på beskyttelse af kritisk produktionsudstyr også i forhold til at undgå at skaden spreder sig.
Proces
Bygninger er altid i risiko for brand. I forhold til vurderingen af virksomhedens brandeksponering fokuseres på kvaliteten og vedligeholdelsen af såvel den passive som den aktive brandbeskyttelse. Virksomhedens overordnede brandtekniske koncept er således afgørende for beskyttelsen mod store og altødelæggende skader.
Brand
De organisatoriske risici omhandler i denne sammenhæng de risikomæssige forhold, der ligger udenfor selve produktionen og andre brandmæssige risici. Det handler i høj grad om adfærd hos medarbejderne, vedligehold af maskiner og sikkerhedsudstyr, styring af eksterne håndværkere samt virksomhedens eget beredskab.
Organisation

Feedback fra kunde
"Jeg har fået tilbagemelding på dit besøg hos papirfabrikken. Kunden oplevede, at du var tydelig i din kommunikation, der gjorde at de følte sig inddraget og var åbne overfor din risikomæssige rådgivning."
- Forsikringsmægler


Vores kerneværdier
Vores besigtigelse og vurdering foregår i tæt dialog med alle parter for at sikre en gensidig forståelse for virksomheden og dens risici.
Dialogbaseret
Vi gennemgår alle relevante områder, så vi efterfølgende kan beskrive virksomhedens aktiviteter og rammer så præcist som muligt.
Grundighed
Vi beskriver virksomheden, som den fremstår ved besigtigelsen, og formidler dette videre til de forskellige modtagere af rapporten.
Ærlighed
Vi går åbent til enhver opgave og arbejder situationsbestemt udfra, hvad der tjener virksomhedens langsigtede interesser bedst.
Pragmatisk

3 faser i et typisk forløb
De følgende 3 faser beskriver et typisk forløb for kunderne. Der kan dog være tilfælde, hvor parternes forhold gør det nødvendigt at planlægge forløbet anderledes, hvilket vi naturligvis vil gøre vores yderste for at imødekomme.

1. Planlægningsfase
Indledningsvist drøftes baggrunden og de konkrete behov for gennemførelse af risikovurderingen. Herefter aftales de praktiske forhold omkring besigtigelsen med de relevante parter.

2. Inspektionsfase
Besigtigelsen indledes med et møde, hvor virksomhedens primære aktiviteter gennemgås. Herefter udføres den fysiske gennemgang på virksomheden, og besøget rundes af med en opsamling af dagens indtryk.

3. Opfølgningsfase
Efter besigtigelsen udarbejdes en rapport, som i tekst og billeder beskriver risikoen og herigennem formidler relevant information til rapportens interessenter. Et vigtigt element i rapporten er formuleringen af eventuelle risikoforbedrende forslag.



Om OCH Risiko
OCH Risiko er ejet og ledet af rådgivende ingeniør Ole Christian Hansen med mere end 25 års erfaring indenfor byggeri, brand og risikostyring foruden ledelseserfaring.
Vi løser opgaver for både virksomheder, forsikringsmæglere og forsikringsselskaber over hele landet med specialiseret rådgivning på mindre ad hoc opgaver såvel som mere intensive eller
længerevarende samarbejdsforløb.
Vi har et særligt fokus på at opbygge en tæt og tillidsfuld relation til kunden, hvor vi leverer ydelser med faglig tyngde, der samtidig er let tilgængelige og skaber overblik. Det vigtigste succeskriterie for os er, at kunden føler sig inddraget og ført sikkert gennem hele forløbet for i sidste ende at stå tilbage med oplevelsen af at samarbejdet har gjort en positiv forskel.

bottom of page